Ellinge len i Tuse herred Birkholm - Løvenborg

Borge i området: Ellinge

Bispegods

Tuse herred

Kongelige len og lensmænd

Hovedgårde: Ellinge i Butterup sogn.

Under Roskilde bispestol hørte Ellinge i Butterup sogn, det nuværende Løvenborg. Biskop Absalon havde ejet stedet og forærede det til Sorø Kloster. Det er i en handel med klosteret, at Roskildebispen får borgen, som optræder i bispens jordebog 1370 som en hovedgård (Curia principialis). I dag ligger hovedparten af lenet i Merløse herred.

   

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
Butterup'

Ellinge

  Ellinge 1   - -
3   - -
Butterup 5   - -
Nr. Jernløse* Regstrup 3   - -
Nr.-Jernløse 1  -                                                                                                                                                                                  -
Søstrup* Søstrup 5 Oluf Grubendal skøder godset i Sasserup til Elsebe Kabel, enke efter  Oluf Bjørn 1410. 

Brev Q.10

* I dag i Merløse herred

 

Ellinge/Birkholm/Løvenborg

1190-1199 Ellinge ligger i Butterup Sogn, nu Merløse Herred, Holbæk Kommune. Biskop Absalon af Roskilde er den først kendte ejer. Godset, oprindeligt en landsby, stammer fra hans arv, altså fra Hvideslægten.
1199-1330 Absalon testamenterede landsbyen til Sorø Kloster.

                                                                                                                                                                                          
1330-1536

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byen kom til Roskildebispen. Omkring 1370 havde bispestolen en curia principalis her. Men allerede 1331 nævnes bispelensmænd i Ellinge. Ellingevar et større len under bispen. 

 

 

 

1331-?

Lensmanden for bispen hedder Jacob Mogensen.
?-1372 Peder Ebbesen er bispens lensmand. 
1371-1384 Lensmanden hedder påny Jacob Mogensen, men det drejer sig nok om flere personer af samme navn. 
1384-1390 Gertrud Pedersdatter Grubbe, enke efter Barnum Eriksen,  pantsætter Ellinge mølle til sin svigersøn. 
1390-1408 Svigersønnen var Gevert Bydelsbak. Møllen havde måske ikke noget med bispelenet at gøre.
1408-1412 Gevert Brydelsbaks enke Christine Eriksdatter afstår pantet til Margrethe I.
1412-1430 Herman van Oertz er bispens lensmand. Møllen er nu klart en del af bispegodset.
1430-1441 Ulrik Serlin (Zernin) er bispens lensmand. 
1441-1468 Anders Pedersen (Jernskæg) er bispens (hans brors) lensmand.
1489-1502 Mikkel Andersen (Jernskæg) er bispens lensmand. Han er søn af den tidligere lensmand Anders Pedersen. 
1536 Albrecht Jepsen Ravensberg er bispens sidste lensmand på Ellinge.
1536-1547 Kronen inddrager godset. 

1540 Albrecht Jepsen Ravensbergs enke Sophie Podebusk overlader Ellinge til kronen. Hun får dog lov at beholde lenet til 1540. Hun har lenet på afgift, nemlig 33 mark og 12 skilling pr. år. Hun døde 1540.
1541-1544 Dorthe Sehested er kronens lensmand. Først på afgift (30 mark), senere i pant på 1000 gylden
1544-1547 Peder Godske er kronens sidste lensmand. Han må indløse pantet, men har det ellers frit.
1547-1559 Hans Barnekow køber Ellinge af kronen. Gården omdøbes til Birkholm. Efter hans død 1559 havde enken Mette Oxe gården til 1582. 
1582-1603 Johan Barnekow  (død 1603) arver godset og tager over ved moderens død.
1603-1617 Broderen Christian Barnekow arver, da Johan dør barnløs. Han faldt i slaget på Skellinge hede i Halland 1612. Enken Margrete Brahe sad derefter på gården. 
1617-1629 Sønnen Ove Christiansen Barnekow arver, men dør barnløs.
1629-1630 Broderen Hans Christiansen Barnekow overtager. Barnekow afhænder Birkholm, som 1688 vurderes til 80 tdr. hartkorn/160 tdr. land. Alle gårde i Ellinge landsby samt gårde fra Regstrup er opslugt af hovedgården. 
1630-1661 Hans solgte den 1630 til Malte Juel (død 1648), der ffyttede gåden til dens nuværende plads, byggede en ny hovedbygning og udvidede godset ved at nedlægge 7 gårde af Ellinge by. Enken Anne Ramel beholdt Birkholm til sin død 1661.
1661-1684 Datteren Margrethe Maltesdatter Juel var gift med Maurits Putbus til Einsidelsborg og han overtog Birkholm.
1684-1696 Han solgte den til Frederik baron af Wittinghof kaldet Scheel til Scheelenborg. 1688 havde Birkholm 80 tdr. hartkorn og 196 tdr. land under plov. Da Vittinghof døde 1691, drev enken Eleonore Marie Caisdatter Sehested godset videre.
1696-1732 Svigersønnen baron Schach von Brockdorff fik Birkholm, som han 1693 udvidede med jorden fra Ellinges sidste 5 gårde og 1 gård fra Rejstrup; desuden lagde han Æbeltveds jord under Birkholm. Schack-Brockdorff døde 1731, og enken Sophie Charlotte Frederiksdatter von Vittinghoff fik gården.
1732-1735 Hun overlod godset til sønnen Frederik von Brockdorff 1732.
1735-1738 Brockdorff pantsatte 1735 godset til hofmester hos Prinsesse Charlotte Alexander Frederik von Mösting, hvis arvinger ved auktion 1738 solgte den.
1738-1750 Den den rige norske bjergværksejer Herman Leopoldus Løvenskiold, der 1738 blev adlet med navnet Løvenskiold, køber godset, som omdøbes til Løvenborg. 

1750-1789 Løvenborg bliver stamhus for slægten Løvenskiold. Sønnen gehejmeråd Severin Leopoldus Hermansen lensbaron Løvenskiold fik gården 1750. Han købte Vognserup og fik 1766 oprettet de to gårde til stamhuset Løvenborg. 1773 blev det ophøjet til baroni. Efter hans død 1776 beholdt enken Magdalene Charlotte Hedevig von Numsen Løvenborg til 1789.
1789-1807 Da overdrog hun den til sin søn, amtmand Michael Herman Severinsen lensbaron Løvenskiold (død 1807), som gjorde meget for godset bl.a. ved bøndergodsets udskiftning.
1807-1831  Han efterfulgtes af sønnen Carl Severin Christian Herman Michaelsen lensbaron Løvenskiold (død 1831). 
1831-1877 Denne afløstes igen af sønnen Herman Frederik Carlsen lensbaron Løvenskiold (død 1877).
1877-1917 Under dennes søn Carl Herman Frederik Vilhelm Hermansen lensbaron Løvenskiold (død 1917) var godset under
administration. 
1917-1938 Det arvedes af brodersønnen, hofjægermester, legationsråd, Carl Oscar Herman Leopoldus Carlsen lensbaron Løvenskiold. I hans besiddertid fandt lensafløsningen sted, hvorved der udstykkedes jord fra hovedgården (140 ha), Vognserup og Minnislyst, hvorpå hovedparcellerne af de to sidste bortsolgtes.
1938-2000 Efter baron Løvenskiolds død 1938 solgtes Løvenborg til Christian Carl greve Ahlefeldt-Laurvig, Hjortholm, for 912,300 kr.
2000- Sønnen Christian Knud greve Ahlefeldt-Laurvig er næste ejer. Løvenborg Gods er på 857 hektar.
Lensmand Albrecht Jepsens enke Sophie afregner i 1536:
33½ mark og 4 skilling

Mål og vægt og penge

Løvenborg ligger på en lille holm, som på de tre sider er omgivet af enge og moser (levninger af en vig fra Holbæk fjord). Såvel hovedbygning som Iadebygning er opført på 30-årskrigens tid. Ladebygningens nu ændrede gavle bærer navnetrækket på bygherren, Malte Juel, og hans hustru Anne Ramel, og årstallet 1634, og da begge bygningskomplekserne er opført af samme materiale, er de nok samtidige. Hovedbygningen, som oprindeligt var planlagt som et firefløjet anlæg, er opført på en sokkel af granitkvadre, og herover står murenes røde sten varmt rødkalkede med hvide gesimser, og således har bygningen staet siden 1739, ja måske fra den blev bygget. Over borggraven fører en bro, som hviler på grundmurede piller.Man kommer ind i borggården gennem en fladbuet hvælvet port, hvis sandstensportal er prydet med bygherrens våben og to romerske krigere mellem søjler. Portfløjen, som oprindelig kun var i et stokværk, er flankeret af de højere sidefløjes svungne kamgavle, og på yderhjørnerne af disse står to ottekantede hjørnetårne, tækket med skifer for neden og kobber for oven. 1853 opførtes en tilbygning til den østlige del af sydfløjen med endnu et hjørnetårn i Rosenborgstil, og fra den nyeste tid stammer trappetarnet inde i gården.

Store dele af det smukke haveanlæg i fransk stil er endnu bevaret, og fra havens senere periode stammer en pavilion i Liselundstil fra 1841 og et samtidigt kapel. I haven er der en mindesten (1748) for dens anlægger gartner J. H. Scherg (død 1804).

 

Merløse herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen